Nokia N80 Internet Edition - Sikkerhed

background image

Sikkerhed

Læs disse enkle retningslinjer. Det kan være farligt og/eller
ulovligt ikke at overholde dem. Læs hele
brugervejledningen for at få yderligere oplysninger.

TÆND TELEFONEN SIKKERT Tænd aldrig

enheden, hvor der er forbud mod anvendelse af
trådløse telefoner, eller hvor brug af enheden
kan forårsage interferens eller være farlig.

TRAFIKSIKKERHEDEN ER VIGTIGST Følg alle

gældende love. Hold altid hænderne fri til
betjening af køretøjet under kørsel. Det
vigtigste under kørsel skal være
trafiksikkerheden.

INTERFERENS Ved alle trådløse enheder kan

der opstå interferens, der indvirker på sende-
og modtageforholdene.

SLUK ENHEDEN PÅ HOSPITALER Respekter

alle restriktioner. Sluk enheden i nærheden af
hospitalsudstyr.

SLUK ENHEDEN I FLYVEMASKINER

Respekter alle restriktioner. Trådløst udstyr kan
forårsage interferens i fly.

SLUK ENHEDEN, NÅR DU TANKER
BRÆNDSTOF
Anvend ikke enheden, når du

tanker brændstof. Anvend ikke enheden i
nærheden af brændstof eller kemikalier.

SLUK ENHEDEN VED
SPRÆNGNINGSOMRÅDER
Respekter alle

restriktioner. Anvend ikke enheden, når
sprængning pågår.

BRUG ENHEDEN MED OMTANKE Brug kun

enheden i normal position som forklaret i
produktets dokumentation. Rør ikke unødigt
ved antennen.

AUTORISERET SERVICE Dette produkt skal

installeres og repareres af fagfolk.

EKSTRAUDSTYR OG BATTERIER Brug kun

ekstraudstyr og batterier, som er godkendt.
Tilslut ikke produkter, der ikke er kompatible.

VANDTÆTHED Enheden er ikke vandtæt. Sørg

for, at den holdes tør.

background image

8

SIKKERHEDSKOPIER Husk at tage

sikkerhedskopier, eller før en skriftlig protokol
over alle vigtige oplysninger, der er gemt på
enheden.

TILSLUTNING TIL ANDET UDSTYR Læs

sikkerhedsforskrifterne i vejledningen til det
udstyr, der skal tilsluttes til. Tilslut ikke
produkter, der ikke er kompatible.

NØDOPKALD Tænd enheden og kontroller, at

den har forbindelse med netværket. Tryk på
afslutningstasten det nødvendige antal gange
for at rydde skærmen og returnere til
standbytilstand. Tast alarmnummeret, og tryk
derefter på opkaldstasten. Fortæl, hvor du
ringer fra. Afslut ikke opkaldet, før
alarmcentralen afslutter samtalen.

Om enheden

Den trådløse enhed, der beskrives i denne vejledning, er
godkendt til brug i EGSM 850-/900-/1800-/1900-
netværk og UMTS 2100-netværk. Kontakt din
tjenesteudbyder for at få yderligere oplysninger om
netværk.

Når du bruger funktionerne i denne enhed, skal du
overholde alle love og respektere lokal skik og brug samt

andres privatliv og rettigheder, herunder også
ophavsrettigheder.

Ophavsretlig beskyttelse kan forhindre, at billeder, musik
(herunder ringetoner) og andet indhold kopieres, ændres,
overføres eller videresendes.

Enheden understøtter internetforbindelser og andre
tilslutningsmetoder. Enheden kan ligesom computere blive
udsat for virus, skadelige beskeder og programmer samt
andet skadeligt indhold. Vær forsigtig. Du bør kun åbne
beskeder, acceptere forbindelser, hente indhold og
acceptere installationer fra kilder, du har tillid til. Du kan
øge enhedens sikkerhed ved at installere et antivirus-
program, der opdateres jævnligt, og bruge et firewall-
program.

Advarsel! Enheden skal være tændt, for at alle

funktioner bortset fra vækkeuret kan bruges. Tænd ikke
for enheden, når anvendelse af trådløse enheder kan
forårsage interferens eller være farlig.

Kontorprogrammerne understøtter de gængse funktioner i
Microsoft Word, PowerPoint og Excel (Microsoft Office
2000, XP og 2003). Det er ikke alle filtyper, der kan vises
eller ændres.

Ved længerevarende brug, som f.eks. et aktivt videoopkald,
kan enheden føles varm. I de fleste tilfælde er dette helt
normalt. Hvis du har mistanke om, at enheden ikke

background image

9

fungerer korrekt, skal du indlevere den til service hos den
nærmeste autoriserede serviceforhandler.

Der kan være forudinstalleret bogmærker og links til
websteder fra tredjeparter. Du kan muligvis også få adgang
til andre websteder fra tredjeparter med enheden.
Websteder fra tredjeparter er ikke tilknyttet Nokia, og
Nokia godkender ikke eller tager ikke ansvaret for dem.
Hvis du vælger at åbne sådanne websteder, skal du tage
forholdsregler med hensyn til sikkerhed og indhold.

Netværkstjenester

Du skal være tilmeldt hos en udbyder af trådløse tjenester
for at kunne bruge telefonen. Mange af funktionerne
kræver særlige netværksfunktioner. Disse funktioner er
ikke tilgængelige på alle netværk. Andre netværk kan
kræve, at du indgår særlige aftaler med din udbyder, før du
kan bruge netværkstjenesterne. Du kan få yderligere
oplysninger af tjenesteudbyderen, der også kan fortælle,
hvad tjenesterne koster. På nogle netværk kan der være
begrænsninger, der har indflydelse på, hvordan du kan
bruge netværkstjenester. Der kan f.eks. være nogle
netværk, som ikke understøtter alle sprogspecifikke tegn
og tjenester.

Din tjenesteudbyder kan have anmodet om, at bestemte
funktioner på enheden tages ud af funktion eller ikke
aktiveres. Hvis dette er tilfældet, vises de ikke i enhedens
menu. Enheden kan også være konfigureret specifikt med
f.eks. ændringer af menunavne, menurækkefølge og
ikoner. Kontakt din tjenesteudbyder for at få yderligere
oplysninger.

Denne enhed understøtter WAP 2.0-protokoller (HTTP og
SSL), der kører på TCP/IP-protokoller. Nogle af enhedens
funktioner, f.eks. MMS, browseren, e-mail og hentning af
indhold ved hjælp af browseren eller via MMS, kræver
netværksunderstøttelse af disse teknologier.

Ekstraudstyr,
batterier og opladere

Sluk altid for enheden, og frakobl opladeren, før batteriet
fjernes.

Kontroller modelnummeret på opladeren, inden den
bruges med denne enhed. Denne enhed skal have strøm fra
en af opladerne DC-4, AC-3 eller AC-4 og fra en af
opladerne AC-1, ACP-8, ACP-12, LCH-8, LCH-9 eller
LCH-12, hvis enheden bruges med en CA-44-oplader-
adapter.

Denne enhed bruger batteriet BL-5B.

background image

10

Advarsel! Brug kun batterier, opladere og

ekstraudstyr, der er godkendt af Nokia til brug med
denne bestemte model. Brug af andre typer kan være
farlig og kan medføre, at en eventuel godkendelse eller
garanti bortfalder.

Kontakt din forhandler for at få oplysninger om godkendt
ekstraudstyr. Når du fjerner netledningen fra
ekstraudstyret, skal du trække i stikket, ikke i ledningen.